🌟 Status på MENATEKET, Hærvejsprojektet og Byens Bane

🌟 Status på MENATEKET, Hærvejsprojektet og Byens Bane

Der sker rigtig mange spændende ting omkring Øster Hornum Hallen, Idrætscenteret, Friluftscenter Katbakken og vores fælles udviklingsprojekter. 🚀

Derfor vil vi gerne give jer en samlet status på, hvor vi står lige nu med MENATAKET Hærvejsprojekt, de kommende faser af MENATAKET og projektet Byens Bane.

🌿 MENATEKETS fase 1 – Hærvejsprojektet

Arbejdet med MeNaTekets første fase er godt i gang, men projektet er desværre blevet forsinket.

Årsagen er, at der fortsat arbejdes på en løsning omkring de arealer, som hallen skal udvides på.

Øster Hornum Hallen ligger på en såkaldt sokkelgrund, og da de omkringliggende arealer ejes af Rebild Kommune, skal der findes en juridisk holdbar løsning omkring ejerskab, brugsret og den fremtidige drift.

Rebild Kommune har hele vejen igennem været positiv over for projektet og arbejder på en model, som både kan understøtte de kommende udvidelser og samtidig sikre den nuværende vedligeholdelse af udearealerne. Sagen behandles i kommunens direktion den 9. juni.

Imens fortsætter forberedelserne 👷♀️📐

Der arbejdes blandt andet med:

✅ Tilpasning af tegninger efter input fra brugerne

✅ Udarbejdelse af myndighedsmateriale

✅ Miljøundersøgelser og jordbundsprøver

✅ Videre projektering sammen med arkitekter, ingeniører og øvrige rådgivere

🛖 Hærvejsprojektet er allerede i gang

Selve Hærvejsprojektet er heldigvis allerede blevet synligt.

På Friluftscenter Katbakken er opførelsen af de nye hytter i fuld gang 🌲🚛🪵

Samtidig arbejdes der med kommunikation, formidling og udvikling af projektets hjemmesider.

Efter sommerferien afholdes der workshops med fokus på fortællingen om Øster Hornum og Hærvejens kulturhistorie – særligt målrettet børn, unge og familier 👨👩👧👦🥾

Denne delaktivitet er støttet af Lokalrådet 🙏

🏠 Nyt Fælleshus i 2027

Den opdaterede tidsplan betyder, at byggeriet af Fælleshuset forventes at starte den 1. april 2027 og stå færdigt i november 2027.

Forsinkelsen giver samtidig nogle fordele.

Den kommende indendørssæson kan gennemføres uden større påvirkninger, og vi får bedre tid til at finde gode løsninger for blandt andet ØHFitness og Caféen under byggeperioden ☕🏋️♀️


🚀 Fase 2 og 3 – Arbejdet fortsætter

Parallelt med fase 1 arbejder MeNaTekets styregruppe videre med de næste etaper.

Der er netop sendt en ansøgning til Rebild Kommune om at genindsætte den tidligere bevilling til haludvidelsen, som blev fjernet i 2023.

Samtidig arbejdes der videre med:

📊 Opdaterede budgetter

🤸♀️ Tilbud på nye gymnastikfaciliteter

🎨 Visualiseringer

📝 Materiale til kommende fondsansøgninger

Målet er fortsat det samme:

At skabe moderne faciliteter, som kan understøtte fællesskab, bevægelse, læring og udvikling i Øster Hornum mange år frem i tiden 💚


🏃♀️ Byens Bane nærmer sig

Der arbejdes også intensivt med Byens Bane, som skal udvikle området omkring multibanen og løbebanen til et attraktivt aktivitetsområde for hele byen.

Projektet er samtidig en vigtig brik, fordi flytningen af banerne skaber plads til opførelsen af fase 2 af MeNaTeket.

Projektet kommer blandt andet til at indeholde:

💪 Nye fitnessfaciliteter

🧗 OCR- og forhindringsbane

🤸 Trampoliner

⚽ Pannabane

🚴 Pumptrack-elementer

🛝 Legefaciliteter

🏟️ Ny placering af multibanen

Der er allerede indsamlet cirka 1,2 mio. kr. til projektet 🎉

Byggeansøgningen er indsendt, og der arbejdes fortsat på den sidste finansiering gennem fonde, puljer og crowdfunding.

Vi håber samtidig, at byens og områdets virksomheder vil være med til at bakke op om projektet 🤝

Når byggetilladelsen er på plads, forventer vi at kunne bestille udstyret, så Byens Bane kan indvies i sensommeren eller det tidlige efterår ☀️🍂


💚 Når vi løfter sammen, kan store visioner blive til virkelighed

Vi glæder os over, at flere af byens store fælles projekter nu bevæger sig fra vision til virkelighed.

Det er kun muligt, fordi så mange frivillige, foreninger, fonde, samarbejdspartnere og borgere bakker op og bidrager 🙏

Derfor skal der lyde en stor tak til alle jer, som har støttet projekterne undervejs – og også til de mange ildsjæle gennem generationer, som har været med til at udvikle Øster Hornum til det stærke lokalsamfund, vi kender i dag.

✨ Sammen skaber vi fremtidens Øster Hornum.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.