MENATEKET
MENNESKER . NATUR . TEKNIK
Nordea Fonden har støttet byens hærvejsprojekt med 8.2 mio. kr., som skal gå til ombygning af Fælleshuset, hytter på Friluftscenter Katbakken og etablering af en hærvejs-perle.
🌿 Hvor fremtidens fællesskaber tager form
I Øster Hornum er vi i gang med at skabe MeNaTeket – et visionært og levende mødested, hvor mennesker, natur og teknik mødes i nye måder at være aktiv, nysgerrig og sammen på.
Visionen er: “Mennesket i naturen – Naturen i mennesket.”
Her handler bevægelse ikke kun om sport, men om oplevelser, læring, leg og livsglæde – inde i hallen og ude i landskabet.
⭐ Et sted skabt af fællesskabet
MeNaTeket udspringer af et stærkt lokalt engagement. Hallen, idrætsforeningerne, Friluftscenter Katbakken, lokalrådet og borgerforeningen arbejder sammen om at udvikle et nyt samlingspunkt for både lokale borgere og besøgende.
Her er mennesket i centrum.
Det legende barn. Den nysgerrige unge. Den aktive voksne. Den erfarne senior.
Her skabes rum for fællesskaber, udvikling og livsglæde.
🌾 Naturen som medspiller
Naturen er vores nærmeste nabo og vigtigste inspirationskilde. Skov, bakker, sø, stier og åbne landskaber bliver en aktiv del af aktiviteterne.
Outdoorliv, idræt og fordybelse går hånd i hånd og giver nye måder at opleve både naturen og hinanden på.
🔧 Teknik der åbner muligheder
Teknik og teknologi bruges som redskaber til at skabe, udforske og formidle.
Fra kropslig teknik i idræt og bevægelse til digitale fortællinger i landskabet og eksperimenterende værksteder.
Med naturen som inspiration opstår nye idéer, aktiviteter og fællesskaber.
OM MENATEKET
MeNaTeket bliver et fleksibelt multifunktionelt hus, der giver et tiltrængt facilitetsløft til foreningsidrætten og plads til nye fritids- og sportsaktiviteter, men også de lidt anderledes fritidsaktiviteter end dem, der plejer at være i en traditionel idrætshal.
MeNaTeket bliver et sted for alle typer mennesker, hvor man kan være fysisk aktiv, uanset hvem man er. Der kommer forbedrede forhold for byens samlingssted med et dejligt Cafe- og Loungeområde (især for de unge) med fællesskab og mangfoldighed i centrum.
MeNaTeket bliver et åndehul for befolkningen i Rebild Kommune med lækre træningssale og en dejlig varmtvands- og wellness-afdeling. Der kommer gode forhold for træning og idræt, også for seniorer og dem, der har nedsat funktion i bevægeapparatet.
MeNaTeket bliver et center for gymnastik i Rebild Kommune og vil give et kæmpe løft til gymnastiksporten med et tidssvarende facilitetsløft for både bredden og talent-sporten.
3.860.000 kr.
3.000.000 kr. bevilliget af Rebild Kommune
MeNaTeket kommer til at bestå af nuværende idrætshal og tilbygninger. Det kommer til at bestå af en overetage i niveau med nuværende hal og en underetage, der bliver i niveau med P-pladsen. Underetagen bliver kaldt “Downunder”.